Pilates Eleven siger

Hvad siger Pilates eleven?

 

Ameli, 36 år, marts 2018

Jeg startede til efterfødselspilates hos puremovement og fortsatte efterfølgende til pilates, så jeg har gået til pilates hos Signe og Puremovement i omkring 1 år. Pilates er meget intensivt og anderledes koncentreret end andre sportsgrene. Der er fokus på de små ting og de små bevægelser, som man foretager sig i dagligdagen. Man styrker man kroppen ikke kun her og nu – det er øvelser som virkelig kan mærkes på den lange bane.

 

Therese, 40 år, marts 2018

Jeg har gået til pilates on og off i mellem 7-9 år og 2 hos Signe og Puremovement. Pilates handler på en måde mere om kontrol end om bevægelse. Jeg er hypermobil og pilates hjælper mig med at styrke og kontrollere mine bevægelser. Og så skaber pilates ro og fokus på de gode stillinger, som kroppen bør indtage. Som hypermobil, er det som om, at min krop bygget af elastikker, og derfor er det også vigtigt netop at få holde fokus på, hvordan jeg sørger for at min krop har den rigtige facon og sikrer at alt sidder, hvor det skal. Hos Puremovement finder jeg ro til netop at kunne holde fokus, og de små hold gør, at der altid er tid til den enkelte. Signe ved en masse om kroppen og så tager hun sig god tid til at dele ud af sin viden og rådgive hver enkelt af os, i forhold til vores specifikke og individuelle behov. På den måde er pilates hos Signe og Puremovement bare noget helt andet end pilates i f.eks. fitnesscenteret.

 

 

Laura, 31, marts 2018

Jeg har døjet meget med rygskader og fik derfor anbefalet at prøve pilates. Pilates har givet mig nogle teknikker, så jeg faktisk ikke har smerter mere, og så har jeg helt kunne undgå operationer.

Jeg har prøvet pilates et par forskellige steder, men jeg har nu fulgt Signe i de sidste 6 år. Signe forstår at billedgøre øvelserne på en måde, så man virkelig forstår dem. Hun er grundig og holder hele tiden fokus på en og ens behov.

 

 

Line Bager, 28 år, marts 2018

Jeg startede til pilates for ca. ½ år siden. Det var min søster, som virkelig havde talt godt om det.

Pilates handler meget om kropsbevidsthed. Man lærer at stable sin krop, så den fungerer optimalt og om hvordan vi helt funktionelt skal bruge kroppen; hvordan vi står rigtigt, sidder rigtigt ved bordet når vi arbejder eller når vi løfter tunge ting. Det er bevægelser, som jeg tit ikke tænkte over i hverdagen, og som man bare glemmer at have fokus på. Jeg går også til yoga og de to, pilates og yoga, supplerer hinanden rigtig godt. Hvor yoga er mere om at komme ud i lange stræk, handler pilates mere om at styrke selve kernen i kroppen. Pilates er nok lidt nørdet og det kan jeg virkelig godt lide - det handler meget om teknik. Det er netop også der, hvor Signe bare også er super. Hun er meget grundig og har netop den nørdede viden om kropsteknik, som hun bruger øvelserne, men også forklarer, under pilates undervisningen.

 

 

Signe Meyer, 36 år, marts 2018

Jeg får så meget ud af at gå til pilates! Man kan få en masse pilates øvelser til derhjemme, og det har jeg også fået, men hos Signe får jeg det simpelthen gjort. Efter at jeg havde født, blev jeg anbefalet at starte til pilates. Den primære årsag til, at jeg går til pilates, at jeg har to børn, som begge har haft kolik. Derfor bar jeg dem rigtig meget og i lange perioder af gangen, og det har resulteret i rigtig stærke rygsmerter. Så i rigtig mange år var jeg kronisk patient ved kiropraktoren, men så startede jeg ved at gå til pilates. Jeg kommer 1 gang om ugen hos Signe, og det er faktisk nok til, at jeg næsten aldrig har behøv for at besøge kiropraktoren længere. Det dejlige ved at komme hos Puremovement er, at Signe kender mig så utrolig godt. Hun ved præcis, hvor meget jeg og min krop kan klare, og hvor meget hun kan presse mig uden at gå over grænsen. Og sådan er det faktisk med alle os pilates elever. Signe kender os bare godt og hjælper os meget individuelt med redskaber og øvelser, der har fokus på vores individuelle behov og målsætninger. Desuden, jeg er blevet meget mere opmærksom på min krop og min core, som man kalder det.

 

2017 ...UPS - vi glemte lige at spørge alle de glade Pilates elever. For vi havde så travlt med at undervise dem 💜

 

Nadja Kallerup Pedersen, September 2016

Pilates hos Signe er ren velvære for både krop og sjæl. Omgivelserne er hyggelige og rolige for både baby og mor, og Signe guider en igennem træningen, så man opnår det optimale resultatet. Jeg havde problemer med rectus diastase fra min graviditet, og graviditeten samt løft af baby og en tidligere diskusprolaps havde sat sine spor på ryggen. Signes kyndige vejledning og pilatestræning har hjulpet mig tilbage i løbeskoene og givet mig de rette redskaber til at holde rygsmerterne i skakt. Kan varmt anbefale Signe og Puremovement.

 

Anna Bager-Elsborg, September 2016

Jeg mødte Signe på et større hold i et fitnesscenter, hvor hun grundigt og minutiøst satte os ind i pilates-principperne. Jeg lå der på gulvet med 30 andre og var nok i virkeligheden vant til, at alting gik lidt hurtigere og at der var one size fits all undervisning. Signe var meget insisterende på at vi skulle gøre tingene ordentligt inden vi kunne gøre det hårdt, og det passede ret skidt ind i min forståelse af effektiv fitness, men jeg blev alligevel ret nysgerrig, da hun sagde, at man kunne gå til pilates på små hold og få lært at gøre det rigtigt. Det er snart 3 år siden jeg startede på et intro-hold, og jeg tror ikke, at jeg kan slippe pilates igen nu hvor jeg har lært at gøre det rigtigt og ordentligt.

At gå til pilates hos Signe er utroligt vanedannende. Det betyder noget for lysten til at træne, at jeg mærker, at hun bliver glad for at se mig. Jeg bliver simpelthen glad i låget af at komme i Studio Thunøgade. Samtidig insisterer Signe stadig på grundighed og hårdt arbejde. Når man træner pilates, så er det det man gør og ikke alt muligt andet. Det betyder benhård, effektiv træning, så alle musklerne sitrer og koncentrationen er intens. Efter at have holdt sommerferie (også fra pilates) har jeg fået bekræftet, hvor stor en forskel det gør for min krop. Pilates holder smerter i nakke og skuldre i ave. Jeg har en skoliose, der volder meget bøvl, hvis ikke den plejes med pilates, og det kan mærkes efter bare en uges pause, så ikke mere ferie til mig.

Summen af knap tre års pilates-træning er en helt anderledes kropsfornemmelse, en meget stærkere mave og ryg og deraf en meget bedre holdning, en hurtig restitution efter en fødsel (og nå ja.. super stærke mavemuskler at føde med. Jordmoderen var meget imponeret) og en stor glæde ved mit ugentlige åndehul, hvor man altid møder nogen, man har trænet med på et eller andet tidspunkt før.

Det kan kun anbefales. Kom og vær med :)

 

Anne Skjelborg, August 2016:

Jeg har trænet i fitnesscenter i mange år. Både styrketræning, Pilates og yoga.

Men den kvalitet i træningen jeg oplever på et af de små hold hos Pure Movement kan jeg ikke få i et træningscenter. Signe har en utrolig opmærksomhed på alle deltagere og vores styrker, svagheder og eventuelle skader. Hun sørger for, at vi udfører hver eneste øvelse korrekt og optimalt. Det betyder at træningen bliver fantastisk effektiv.

Samtidig er der en fantastisk stemning i Pur Movements skønne lokaler og træningen er derfor noget jeg ser frem til hver eneste uge.

 

Laura Jørgensen, 2016:

"Jeg har trænet hos Signe i et par år. Jeg er ikke i tvivl om at hun bærer en stor del af æren for at jeg i dag kan gå, og at jeg slap for at blive opereret for en diskusprolaps. At jeg kan løfte, løbe og lege med min datter. At jeg kom smertefrit igennem graviditets- og efterfødselsforløb og nu føler mig stærkere end nogensinde. Træningen hos Signe rækker ud over tiden i studiet, og ind i hverdagens bevægelser og aktiviteter. Jeg giver det mine allervarmeste anbefalinger!"

 

Maria Amtkjær, 2016

Lækre omgivelser, ro og balance, et virkeligt dejligt pusterum i en ellers travl hverdag som nybagt mor til to.. Kan både se og mærke STOR forskel på min efterfødselskrop fra sidste graviditet og til denne. Vil anbefale det til alle nybagte mødre! Og dem der bare gerne vil stille og roligt i gang på en kontrolleret og effektiv måde.

 

Dagmar Brøndt Kjær, februar 2016:

"Intet mindre end verdens bedste frirum. Man kommer ind træt og med fyldt hoved og kommer ud glad i låget. Ydermere kommer der en stærk krop ud af det. Jeg er gennem et års træning sluppet af med spændingshovedpine, er gået et par str. ned i bukser og har fået en mand, der spørger om jeg ikke snart skal afsted igen -fordi jeg bliver en bedre hustru. Alt dette under Signes kyndige vinger, kærlige væsen og uimodståelige charme og "pisk". En plaget efterfødselskrop er blevet stærk og udholdende. Alle burde have en Signe og Studio Thunøgade i deres liv."

 

Signe Thorbjorg, februar 2016:

"For mig var Pilatesteknikkerne i begyndelsen svært tilgængelige, men Signes nærvær og tålmodighed har været afgørende for, at jeg alligevel hurtigt fik en fornemmelse af, at det kunne være muligt for mig at få det lært, hvis jeg selv var ligeså nærværende og tålmodig.

Signe er en passioneret og en krævende træner. Hun er selv fuld af engagement og forventer det samme af sine elever. Hun tager hensyn til individuelle skavanker og udfordringer, men det er ”NO NONSENS” - hun forventer at alle gør sig umage og DET ER DÉR DET RYKKER!

For mig er den dybe koncentration i træningen både givende for selve muskelopbygningen/kropbevidstheden OG for min mentale tilstand! Jeg har ikke overskud til at tænke på andet mens vi træner og derfor kommer jeg i en næsten meditativ tilstand som gør at jeg går forfrisket og afslappet derfra."

 

Anne Herup Nilesen, februar 2016:

"Jeg kan på det varmeste anbefale træning hos PureMovement.

Jeg har deltaget i GravidPilates, Efterfødselstræning, Stimulastik og alm.Pilates. Signe er super sød og kompetent. Hun spotter hurtigt hvor man har brug for et lille skub en koretning og fordi holdene er små er der plads til personlig målretning af øvelserne.

En umedgørlig baby tager Signe sig af med den ene hånd imens hun styrer resten af holdet med den anden hånd, så ”mor” kan få en tiltrængt pause. Tak for det :-)"

 

Marie Lauritzen, februar 2016:

"Signe er den sejeste Pilates instuktør jeg nogensinde har mødt. En instuktør der formår at samle hardcore detaljeret træning med den man er. Hun har sans for detaljen og formår at korigere mine bevægelser, så jeg slet ikke er i tvivl om at hver øvelse rammer 100 % plet.

Det særlige ved at gå til efterfødselspilates hos Signe er at der er plads! Rolig plads til Barnevognen. Plads og hjerterum til hvis (når!) baby er vågen og plads til at være nybagt mor og lige præcis den man er.

Jeg går fra tæning med rankere ryg, stækere core/bækkenbund og ro i hovedet."

 

Marie Mols, 2016:

"Pilates i Studio Thunøgade er et pusterum for mig, hvor jeg med lethed kan koncentrere mig om én ting - nemlig at gøre noget godt for min krop. Niveauet i øvelserne er udfordrende så jeg virkelig kan mærke at jeg styrker min sunde grundholdning. Træningen giver mig også en dyb ro, fordi vi arbejder så intenst med, at de enkelte øvelser virker de rigtige steder - og det er fedt! Omgivelserne er meget anbefalelsesværdige for sin varme og harmoni.

Bedste hilsner Marie Mols"

 

Anne, januar 2016:

"Jeg har i længere tid anbefalet min søster, at starte til pilates hos dig. Jeg synes jo virkelig, at kroppen smiler efter at have været til pilates om torsdagen. Kroppen føles stærk, og jeg har ikke oplevet andre sportsgrene eller træningsmåder, hvorpå jeg opnår samme styrke og ro på samme tid, som gennem pilates.

Det kan derfor godt være, at hun kontakter dig, for at høre om hun kan få en prøvetime... :-)"

 

Janne Rebo, januar 2016:

"Jeg føler virkelig jeg gør noget for mig selv når jeg går til Pilates i Studio Thunøgade. Jeg får hele kroppen arbejdet grundigt igennem og Signe er fantastisk til at sætte verbale billeder på øvelserne.

Det er et sted der oser af hjemlig hygge, lækre drikkevarer og små godbidder mens man venter, samtidig med at der er fokus på kvalitet og faglighed på holdene."

 

 

 

 

PureMovement Studio, Mejlgade 95, 3 sal - 8000 Århus C.

Kontakt Signe på mail signe@puremovement.dk eller mobil 3020 6764