Mor siger

Hvad siger mor:

 

Helle, mor til Viktoria 3 - 5 mdr., marts 2018

Vi er så utrolig glade for at gå til stimulastik hos dig. Viktoria elsker det og er så glad for at blive tumlet med, og jeg får en masse gode ideer til leg herhjemme. Godmorgen lille fod er blevet en fast morgenrutine, når vi lige er stået op, og hjulene på bussen, jazz musen og borte tit tit er på programmet på skift herhjemme hver dag også. Din viden om alle sanserne er fantastisk og giver en god forståelse for alt det, der sker som Viktoria bliver større, og jeg kan se at fx. rulleteknik faktisk understøtter udviklingen.

Vi ses på mandag - som altid glæder vi os!

 

Ann - Katarina, søn 3 mdr. - 8 mdr,. februar 2018

Stimulastik hos Signe er guld værd! Jeg oplevede at blive mødt af Signe med omsorg og nysgerighed omkring os og vores behov. Hun formåede at gøre mig mere robust som mor og gav os en masse ny viden jeg kunne tage med mig i rygsækken hjem. Hos Signe bliver du beriget med nye lege til dig og din baby, får forståelsen for hvorfor det er vigtigt at stimulere baby på mange forskellige måder og et fantastik boost sansning til din baby til stimulastik holdet. Signe er faglig dygtig til at forklare om sansning og bevægelser, kreativ til at finde på nye lege så hver gang bliver lærerrig. Signe, hun er ikke til at så for når du først møder hende. Jeg vil give mine varmeste anbefalinger til at gå til stimulastik ved Signe. Kæmpe Tak for fantastisk undervisning og støtte til at lave de mest sjove og vilde lege og bevægelser og så virker det!

 

Jeanett, 25 år, søn 4 mdr., februar 2018

Jeg kan se, at min søn bare har det sjovt og hygger sig til stimulastik! Mange af de redskaber- og den inspiration til lege som jeg har fået, har vi derhjemme også kunne bruge sammen med vores ældste pige på to. På den måde har vi sammen, hele familien, kunne samles omkring nogle skønne lege og aktiviteter. Det dejlige ved at være på et stimulastik hold er også, at man har en fast ting, som man ligesom ’skal’ og hvor man mødes med andre mødre og babyer - det er motiverende.

 

Janne, 30 år, datter 3,5 mdr., februar 2018

Vi har fået nogle rigtig gode redskaber, som vi ikke kun har haft glæde af på stimulastikholdet, men som vi også har brugt meget derhjemme. Helt konkret har jeg lært en masse nye, gode sange og fået inspiration til hvordan jeg kan bære min datter/(søn) på nye måder.

 

Lonnie, 33 år, søn 4 mdr., februar 2018

Jeg er bevægelsespædagog, så jeg vidste meget om bevægelse i forvejen, men slet ikke så specifikt om de helt små. Jeg har derfor fået rigtig meget ud af at gå til stimulastik og har fået super inspiration til nye lege, nye øvelser og lært en masse nye sange. En times stimulastik lyder måske ikke af så meget, men man får så mange gode ting med sig hjem, og det at være på et hold er rigtig motiverende. Man får lyst til – og får redskaberne til- at bruge mange flere timer på stimulastik derhjemme efterfølgende.

 

Mirela, 30 år, lille bror 5 mdr. (storesøster gik på flere hold, februar 2018 )

Der er mange fordele ved at gå på et stimulastik hold. Det er skønt for både mor og barn at komme lidt ud, og så vænner babyen sig til at være i selskab med andre på samme alder. Desuden får man rigtig mange redskaber, øvelser og hjælp til hvordan man stimulerer og aktiverer sin baby, både til holdtimen og derhjemme.

 

Mette, 35 år, datter 4 mdr., februar 2018

At gå til stimulastik har været super for både baby og mor. Foruden at sikre barnets udvikling har det bare været rigtig sjovt! På holdet har vi også fået en masse ideer og fif til, hvordan vi kan forsætte stimulastik timen derhjemme.

 

Annie, juli 2017

We took Signe's 6 week class held in English in the spring. We learned so much and had so much fun! It has helped to shape how I interact and play with my daughter at home. Signe was wonderful and it was a great experience.

 

Barbara Mazanti, mor til Konrad, 3 - 7 mdr. marts 2017

At anmelde uden at anbefale er svært, når det er Signe og stimulastik i det fantastiske studie i Thunøgade. Konrad og jeg har gået ved Signe fra han var tre måneder til nu syv måneder, og det har været en fornøjelse og leg hver eneste gang. Jeg oplever, at stimulastik understøtter udvikling og giver konkrete redskaber og ideer til at lege, tumle og synge hjemme. Konrad er vild med Signe, de forskellige aktiviteter - gynger, bolde, guld og glimmer, og jeg er sikker på, at han vil berette, at mor er lidt sjovere, når hun lærer nyt til stimulastik. Stimulastik gør bare barsel lidt sjovere � tak for fantastiske forløb.

 

Birgitte, mor til Clara 4 - 8 mdr. dec. 2016

Jeg har gået til flere stimulastik hold ved Signe med min datter. Først stimulastik 3-12 mdr og bagefter 2 gange fortsætterholdene. Vi har det rigtig sjovt på alle holdende og man får god inspiration til, hvordan man også kan tumle med dem derhjemme. Derudover får man på det første hold lidt info om de forskellige sanser.

Det er tydeligt at se på min datter, når vi er til stimulastik, at hun ved, at der skal ske noget nu. Hun føler sig tryg og klar på ballade. Jeg har prøvet at være syg en uge, hvor min mand fik lov at tage med hende og det gik super fint. Han skal nu gå til stimulastik med hende, mens han er på barsel.

Jeg kan kun anbefale stimulastik. Det er virkelig godt at komme ud med sin baby og lave noget med hende, som I begge synes er fedt.

 

Mødregruppe december 2015:

"Vi er tre mødre fra samme mødregruppe som har gået til stimulastik ved Signe med vores børn fra de var ca. 3-5 mdr. Det var super hyggeligt at gå på samme hold, ikke mindst så vi kunne følges ad hver mandag morgen til stimulastik :) Da det viste sig at det tidlige morgenhold, vi oprindeligt var tilmeldt, ikke var optimalt for vores børns rytme, fik vi alle tre lov at flytte over på et senere formiddagshold.

Vi har fået rigtig meget ud af de seks gange, hvor vi har fået inspiration til lege og sange med vores børn, og hvor vi har lært hvordan vi kan stimulere børnenes sanser og tumle med dem. De første gange var det ret grænseoverskridende at vende hovedet ned på vores børn og slå kolbøtter med dem, men vi var meget trygge ved Signes viden og instruktioner og fik også selv en større tryghed i det efterhånden. Når vi efterfølgende har mødtes i mødregruppen har vi løbende udvekslet erfaringer med at lege videre derhjemme og har dermed holdt hinanden fast på at bruge de ting vi har lært til stimulastik.

Signe er rigtig god til børnene og der er hyggeligt i studio thunøgade hvilket bare gør det til en god oplevelse at komme der. Som en ekstra bonus har vores børn sovet en fantastisk (lang) eftermiddagslur efter hver stimulastik-time.

Tak for denne gang Signe - og hils Carlo :)

De bedste hilsner fra Sarah & Norah, Julie & Flora og Camilla og Liv"

 

Julia, mor til Henry, november 2015

"Jeg gik til stimulastik med Henry fra han var 5 - 9 måneder. Henry var i sit es, så snart vi kom ind i det hyggelige studie, og han elskede at få lov til at prøve alle de spændende redskaber. Vi har især haft glæde af sanglege og tumlelege, som vækker en stor genkendelsesglæde hos Henry, når vi leger dem hjemme. Stimulastik hos Signe er helt sikkert blandt mine bedste barselsminder, når jeg skal tænke tilbage på min første barsel.

Mange venlige hilsner fra

Julia"

 

 

Ida Marie Groth, pædagog, mor til Signe, november 2015

"Min datter og jeg kan varmt anbefale at gå til Stimulastik hos Signe. Vi fik en masse inspiration til forskellige motoriske lege og ikke mindst måder, at holde/tumle vores datter på. Her et stykke tid efter at vi er stoppet, bruger vi stadig mange af de ting vi lærte, så det går ikke bare i glemmebogen, fordi man prøver det på egen krop. Vi laver koldbøtter og hænger på hovedet næsten dagligt. Selvom jeg i kræft af min uddannelse som pædagog, har en viden om sanserne, så var det godt at blive mindet om det igen.

Mine varmeste anbefalinger"

 

Ann Katrine, pædagog, mor til Frej, januar 2015:

"Som vuggestue pædagog og nu mor til mit første barn, ville jeg mene, jeg var godt rustet i Stimulastik og sange til småbørn.

Men Signes timer gav mig nye inspirationer til tumle lege hvor barnets kropslige sanser er i fokus. Signe har en god forståelse for småbørn. Signe er dygtig til at formidle sin viden om sanselighed og leg til småbørn, så du nemt kan gå hjem og lege videre med dit barn.

Og så gør det jo ikke noget at du som mor eller far også får sved på panden!"

 

Anette Dahl, Sygeplejerske, mor til Elin 6 mdr., januar 2015:

"Jeg har gået til Stimulastik hos Signe med min datter på knap 6 mdr. Vi fik begge rigtig meget ud af det, både med stimulering af de forskellige sanser og ideer til stimulering/aktiviteter derhjemme. Signe er en meget kompetent underviser og jeg har nydt godt af hendes gode råd og vejledning. Stimulastik kan klart anbefales! "

 

Juliane, mor til Mathias, November 2014:

"Vi har været rigtig glade for at gå hos dig og kommer helt sikkert igen, når Mathias forhåbentlig får en lillebror eller lillesøster :-)

Kh Juliane"

 

Maj Hansen, mor til Lukas, Oktober 2014:

"Stimulstik - lærerigt, hyggeligt og sjovt.

Min søn, på nu 10 måneder, og jeg har virkelig nydt timerne, og fået meget ud af det. Du har sammensat et super godt forløb, og jeg synes det var en god måde du gennemgik tingene på. Og så er du da fantastisk til at skabe en holdånd, og gøre det hele meget personligt.

Hvis man individuelt havde motoriske problemer med sin baby, fik man råd og vejledning. Og selvom min søn i forvejen var glad for det motoriske, så gav det nye vinkler på de aktiviteter vi lavede hjemme.

Mvh. Maj Hansen,

Pædagog og ergoterapeut"

 

Sara, mor til Marc, fortæller om efterfødselstræning & Stimulastik, maj 2014:

"Efter at have gået på 2 x efterfødselshold hos Signe var selv min mand (og han dyrker Ironman) imponeret over mine stærke mavemuskler ;-)! Muligvis fjollet, men jeg er faktisk lidt stolt og naturligvis glad over at være kommet i god form igen- klar til at give den gas igen på løbet.

Da Marc var 4 mdr gammel begyndte vi på et Stimulastik hold hos Signe. Det var fydlt med leg, sang og bevægelse. Det var skønt at prøve forskellige ting med den lille og peu a peu at lære hans reaktionsmønster i legene at kende og at kunne bedømme hvornår at han havde fået nok sanseindtryk og skulle have en pause. Derhjemme var det nemt at lave nogle af de sammen ting som for eksempel at slå koldbøtter med den lille. Jeg blev mere bevidst om hvordan at man stimulerer de forskellige sanser på de små og Marc syntes at det var sjovt og nød vist de forskellige udfordringer. Fra uge til uge kunne jeg mærke at han kunne klare lidt mere og at han begyndte at genkende legene og sangene. Jeg har nydt at følge de små trin i hans udvikling og han er en meget nysgerrig dreng. Hver gang at jeg synger “Kuk kuk- tit tit” så storgriner han stadig med det samme som til Stimulastik! Helt fantastisk passede holdet om formiddagen sammen med at jeg bagefter kunne nå at give ham mad, få ham skiftet og også puttet i barnevognen lige inden at mit pilates hold så startede. Helt mættet af alle sanseoplevelserne var det ret sikkert at han sov. Marc er ret ihærdig og fysisk aktiv og kravlede da også da han var 6 1/2 mdr. og jeg føler at han har haft rigtig godt af at have noget at rive i.

 

Nu er jeg igen startet på arbejde og har lige siden savnet den dag om ugen til Stimulastik sammen med den lille, men jeg er sikker på at komme tilbage på hold igen hos Signe når hverdagen kører godt i de nye rutiner! Jeg har kun de bedste anbefalinger til Signes hold og skulle jeg igen blive gravid, så er det eneste jeg vil gøre anderledes vil være også at komme på et før-fødsels-pilates hold ;-)"

 

Nina, mor til Aslak, forår 2014:

"Jeg synes det har være rigtig inspirerende at være med på holdet, selv om opmærksomheden måske ikke altid er 100%, men det må du ikke tage fejl af :-). Kan godt lide din faglige vinkel med små oplæg/temaer sammen med en masse inspiration og forklaringer herpå".

 

Barbara mor til Ida på 8 måneder. De startede til Stimulatik efter sommerferien 2013 og sluttede på fortsætter holdet i januar 2014. Hun skriver:

" Hyggeligt, informativt og ikke mindst tumle-sjov er kendetegnende for Stimulastik og var lige det vi (mor og datter) ønskede. Et leg og samvær med andre børn i de helt rette rammer :-)"

 

Anja, mor til Anton på 9 måneder har afsluttet sit andet Stimulastik forløb skriver:

"Stimulastik har været helt fantastisk!!!

Vi er blevet rørt, socialiseret og vi har fået en masse inspiration til leg, samt viden om udvikling af barnets sanser -hvordan de stimuleres og vigtigheden heraf

Min forventning var, at jeg fik inspiration til leg og det må jeg sige vi har fået. Vi synger, danser, gynger på sansegynge, slår forskellige kolbøtter, leger borte tit tit, laver sanglege, og af til bliver det til en omgang babymassage :)

Jeg startede med min søn til stimulastik da han var ca. fire måneder. Han var i starten stiv i nakken hvilket medførte, at han havde svært ved at ligge på maven ret længe ad gangen. Det fik vi leget væk og min søn er i dag en meget motorisk stærk dreng, både fin- og grov-motorisk - med thumbs up fra sundhedsplejersken.

Vi har været utrolig glade for de fem måneder vi har gået til stimulastik, og jeg vil med glæde gøre det igen med næste barn."

 

Janne, mor til Agnes 9 måneder skriver én måned efter afslutning på et Stimulastik hold 2013:

"Hej Signe, Jeg er startet med at arbejde, hvilket er helt fint, dog kommer jeg til at savne mine tirsdagsture ind til byen!

Jeg kan fortælle dig at Agnes er begyndt at kravle, og øver sig i at rejse sig op. Jeg ved jo ikke hvordan hendes udvikling ville have været uden stimulastikken, men jeg oplevede at hun blev styrket både fysisk og mentalt gennem forløbet. Det gav også os som forældre noget at arbejde med hjemme, således at vi kunne aktivere hende på en måde som faktisk også var træning.

Og endelig var det rart at have nogle til at betragte børnene, så man fik en vurdering fra en " udenforstående".

Jeg synes at det var en god kombination at der både var teori og praksis, og endelig er din måde at undervise på meget engageret og motiverende.....

Vi har virkelig nydt at være deltagere på dit hold! Og den snak vi havde omkring Agnes - da hun viste sig fra den mere forsigtige side- gav mig en tro på at jeg gjorde det rigtigt og at jeg forstod at læse de signaler hun sendte. Det har støttet mig meget, for jeg var lidt bekymret for hende. Det er jeg ikke mere!"

 

PureMovement Studio, Mejlgade 95, 3 sal - 8000 Århus C.

Kontakt Signe på mail signe@puremovement.dk eller mobil 3020 6764