Minna

Minna er uddannet ergoterapeut og arbejder som Sagsbehandlende Børneergoterapeut i Specialrådgivningen i Horsens Kommune. Minna har igennem flere år selv danset og lavet gymnastik samt undervist flere børnehold. Udover hendes interesse og passion for dans og gymnastik har hun været en del af Varde Garden i 12 år, hvor hun har spillet saxofon og været tambourmajor. Minna udformer og underviser på nuværende tidspunkt i tattoo, som bliver brugt til arrangementer i Danmark, Tyskland og flere europæiske lande.

I foråret 2013 gik Minna på Gymnastikhøjskolen i Ollerup hvor hendes linjefag var "Udtryk og bevægelse".

Igennem hendes højskoleophold har hun videreudviklet hendes kompetencer indenfor gymnastikkens verden og fundet større glæde ved fysisk aktivitet

Minna dyrker yoga flere gange om ugen med fokus på styrke, smidighed og åndedræt gennem statiske og dynamiske øvelser.

I fht. børn er hun fascineret af hvordan sang, musik og bevægelse kan anvendes i udviklingen og arbejdet med barnets sanser, samt have indflydelse på børn og voksnes livsglæde og livskvalitet.

Hun fik øjerne op for PureMovement under et praktikforløb i forbindelse med hendes uddannelse, hvor hun blev inspireret af stedets rammer, muligheder og kvaliteter. Minna har siden hendes praktik i PureMovement ikke kunne slippe kontakten og interessen for stedet, og har derfor efterfølgende været medvirkende i flere SanseBaneEvents der har været afholdt i samarbejde med Signe. Hun ser frem til at byde velkommen til børn og forældre, og give dem en sanselig oplevelse med fokus på nærvær og udvikling i trygge omgivelser.

 

Minna underviser på vores Lørdags hold i efteråret 2018.

 

PureMovement Studio, Mejlgade 95, 3 sal - 8000 Århus C.

Kontakt Signe på mail signe@puremovement.dk eller mobil 3020 6764